Victorias lagkage

Victorias lagkage

Opskrift på : Victorias Lagkage

Ingredienser:Victorias lagkage - opskrifterpåkager.dk

  • 200 g usaltet blødt smør
  • 200 g sukker
  • 1 knsp. fint salt
  • Korn fra 1½ vaniljestang
  • 4 æg
  • 200 g mel
  • 1½ tsk.bagepulver
  • Sukkersirup
  • 1½ dl vand
  • 150 g sukker

Til smørcreme:

  • 300 g usaltet blødt smør
  • 300 g flormelis
  • 1 knsp. fint salt
  • Korn fra ½ Vaniljestang
  • 1 tsk. Rød konditorfarve

Til fyld:

  • 3 spsk. hindbærmarmelade


Tilberedning:

  1. Bag bundene dagen inden servering, og forbered sukkersiruppen, mens kagen bliver bagt. Forbered smørcremen, og læg kagen sammen på dagen, hvor den skal serveres.
  2. Tænd ovnen på 175 grader traditionel varme.
  3. Smør springformene.
  4. Dej: Pisk smør, sukker, salt og vaniljekorn sammen i en skål, til blandingen er skummende hvid.
  5. I en anden skål piskes æggene let sammen. Tilsæt æggeblandingen lidt ad gangen i smørblandingen, og pisk ved høj hastighed. Hvis blandingen begynder at skille, skal du stoppe med at tilsætte æg og i stedet tilsætte 2-3 spsk. af melet. Det får dejen til at hænge sammen igen.
  6. Vend sigtet hvedemel og bagepulver i æggeblandingen, når æggene er tilsat og blandet med smørblandingen, og rør, til blandingen er ensartet. På denne måde forbliver kagen let og luftig.
  7. Fordel dejen ligeligt i de smurte springforme. Hvis du synes, det er svært at fordele på øjemål, kan du bruge en køkkenvægt til at veje mængden af dej til hver form af.
  8. Bag kagerne ved 175 gradertraditionel varme i 15-20 minutter afhængigt af ovnen. Hvis du bruger dybe springforme, skal kagen bage i længere tid. Kagerne er bagt, når siderne begynder at slippe formens kanter, og toppen er gyldenbrun og giver efter, når man trykker på den. Hvis du er i tvivl, kan du stikke en ren kniv eller et træspyd i midten af kagen. Hvis den er færdigbagt, skal kniven eller spyddet være fri for dej, når du tager dem ud igen.
  9. Sukkersirup: Mens kagen bager, forberedes sukkersiruppen. Kom vand, sukker og den hele vaniljestang i en gryde. Kog op, og lad det simre, til alt sukkeret er opløst. Sæt blandingen til afkøling, og fjern vaniljestangen.
  10. Når kagerne er bagt færdig, skal de afkøles i ca. 10 minutter. Mens bundene stadig er lune, hældes sukkersiruppen over hver bund. Siruppen bliver hurtigere absorberet, hvis bundende stadig er lune.
  11. Når kagerne er kølet lidt af, kan du løsne dem fra formene ved at køre en kniv rundt i kanten, tage kagerne ud af formene og lade dem køle helt af på en bagerist.
  12. Når kagerne er kølet af, pakkes de ind i husholdningsfilm og hviler natten over ved stuetemperatur. Det sikrer, at al fugten er trukket ind i kagerne, og kagerne har den perfekte konsistens til at blive skåret til og lagt i lag. Hvis de tilskæres for tidligt efter bagning, har de en tendens til at smuldre og kan endda gå i stykker.
  13. Smørcreme: Bland smør, flormelis, salt og vaniljekorn i en skål, og pisk, til blandingen er meget lys og luftig.
  14. Tilsæt lidt rød konditorfarve til blandingen, og rør, til smørcremen er lyserød.
  15. Samling: Tilskær de tre kagebunde, og læg dem sammen med et lag smørcreme, et lag hindbærmarmelade og sukkersiruppen til opblødning. Dæk toppen og siderne af kagen.
  16. Dekoration: Sæt kagen på en kageopsats eller en flad tallerken.
  17. Kom en god portion af den resterende mængde smørcreme i en sprøjtepose med stjernetylle. Kom en lille mængde smørcreme i en sprøjtepose med rund tylle.
  18. Inddel toppen af kagen i otte lige store dele. Sprøjt en ring af C-forme med stjernetyllen rundt i kagens omkreds, mens du drejer opsatsen eller tallerkenen efter behov. Lav dernæst en skal fra midten af hver C-form mod midten af kagen. Der, hvor alle skallerne mødes, skal du lave en rosette på midten af kagen. Lav en lille prik mellem hver skal med den runde tylle.
  19. Lav otte franske liljer rundt på siderne af den øverste kant med stjernetyllen, med en enkelt skal, der vender bunden i vejret, nedenunder på den nederste kant. Lav til slut en lille prik mellem den franske lilje og skallen. Hvis kagen er anbragt på bagepapir, skal den afkøles, inden prikkerne anbringes, og inden den overføres til en kageopsats.

Tip: Server kagen ved stuetemperatur. Kagen er bedst, hvis den nydes inden for 3 dage, men kan holde sig i op til en uge.

vurder denne opskrift:

Print Friendly