Maskeradekage

Maskeradekage – 2 stk.

Opskrift på : Maskeradekage

Ingredienser:

  • 500 g hvedemel
  • 100 g smør eller margarine
  • 50 g gær
  • 50 g sukker
  • 1 tsk. salt
  • 2 dl mælk
  • 50 g rosiner
  • 50 g hakket skal fra 1 appelsin
  • 50 g cocktailbær

Makronmasse:

  • 100 g flormelis
  • 1 lille æggehvide
  • 20 g finthakkede nødder


Tilberedning:

  1. Lun mælken, og opløs gæren heri.
  2. Bland hvedemel og de øvrige ingredienser i, og ælt det hele sammen til en ensartet dej.
  3. Lad dejen hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse.
  4. Del dejen i 2 lige store dele, som formes til kugler, og hviler 2-3 min.
  5. Hver kugle sættes på en bageplade med bagepapir, trykkes lidt og sættes til hævning lunt og tildækket til dobbelt størrelse.
  6. Lav makronmassen. Rør flormelis, æggehvide og finthakkede nødder sammen til en ensartet masse.
  7. Smør forsigtigt makronmassen henover brødene lige før bagningen.

Bagetid:

Ca. 20 minutter. Forvarmet ovn ved 220 grader,  varmluft 200 grader på ovnens midterste rille.

Print Friendly