Karameltærte med nødder og appelsinskal

Karameltærte med nødder og appelsinskal

Opskrift på : Karameltærte Med Nødder Og Appelsinskal

Ingredienser:Karameltærte med nødder og appelsinskal

  • 225 g hvedemel
  • 150 g koldt smør i tern
  • 75 g flormelis
  • 1 æggeblomme

Til fyld:

  • 50 g valnødder
  • 150 g mandelsplitter
  • 50 g pistacienødder, usaltede
  • 350 g sukker
  • 90 g smør
  • 5 dl piskefløde
  • 1/4 dl. fint salt
  • 50 g appelsinskal


Tilberedning:

  1. MØRDEJSBUND: Bland sigtet mel og flormelis.
  2. Smuldr smørret i blandingen og saml dejen med æggeblommen.
  3. Ælt dejen hurtigt sammen, dæk den med et lag film og stil den i køleskabet i mindst 1 time.
  4. Tænd ovnen på 200 grader eller varmluft 180 grader.
  5. Rul mørdejen ud til ca. ½ cm tykkelse og læg den i en smurt form (Tærteform: 22×22 cm. Springform 24 i diameter).
  6. Bag mørdejsbunden i 18-20 minutter.
  7. Afkøl bunden i formen på en bagerist.
  8. FYLD: Hak valnødderne groft. Fordel alle nødder på bageplade beklædt med bagepapir og rist dem i ovnen, i 5-6 minutter til de er let gyldne.
  9. Lad dem køle helt af på bagepladen.
  10. KARAMEL: Varm sukker op i en tykbundet gryde ved middelvarme, indtil det begynder at smelte.
  11. Sving herefter gryden let rundt indtil sukkeret er helt smeltet og har fået en dyb gylden farve.
  12. Tilsæt smørret en skefuld af gangen og rør efter hver gang, så smørret absorberes af sukkeret.
  13. Tilsæt fløde lidt ad gangen under omrøring. Skru lidt op for varmen og lad karamellen koge op.
  14. Tilsæt salt og rør indtil karamellen er ensartet.
  15. Hæld karamellen over i en skål og lad den køle 45-60 minutter på bordet, til den har nået stuetemperatur.
  16. Vend appelsinskal og de ristede nødder i karamellen, og hæld den over mørdejsbunden.
  17. Stil tærten i køleskabet i mindst 4 timer til karamellen er stivnet og server den kold i mindre stykker.

 

Vurder denne opskrift:

Print Friendly