Chokoladekage med abrikos

Chokoladekage med abrikos

Opskrift på: Chokoladekage Med Abrikos

Ingredienser:

  • 225 g hvedemel
  • 225 g smør eller margarine
  • 125 g sukker
  • 4 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 50 g kakao
  • 1 dl varmt vand

Fyld

  • 100 g abrikosmarmelade

Pynt

  • Groft hakkede nødder eller mandler
  • Glasur af
  • 75 g smør eller margarine
  • 75 g chokolade
  • 75 g sigtet flormelis


Tilberedning:

  1. Blødgør fedtstoffet, og rør det sammen med sukkeret.

  2. Tilsæt æggene et ad gangen.

  3. Sigt bagepulver og kakao i hvedemelet, bland det i sammen med det varme vand  og rør det hele til en ensartet masse.

  4. Fordel dejen i 3 smurte lagkageforme (22 cm i diameter).

Bagetid:

Ca. 10 min. ved 200 grader (varmluft 180 grader) på ovnens midterste rille.

Sidst men ikke mindst:

  1. Bundene tages ud af formene, når de er lidt afkølede, og sættes derefter til afkøling på en bagerist.

  2. Lav glasuren. Skær chokoladen i stykker og smelt det sammen med fedtstoffet i en skål, der er anbragt over vandbad. Tilsæt forsigtigt det sigtede flormelis lidt ad gangen. Om nødvendigt tilsættes lidt kogende vand for at opnå en passende blød konsistens.

  3. I god tid før serveringen lægges bundene sammen med abrikosmarmelade, pyntes med glasuren samt de hakkede nødder eller mandler.

Print Friendly