Æblestang

Æblestang – 2 stk.

Opskrift på : Æblestang

Ingredienser:

  • 500 g hvedemel
  • 175 g smør eller margarine
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • 4 tsk. bagepulver
  • 2 dl fløde eller mælk

Fyld:

  • Æblesnitter af 4-5 æbler
  • 2 spsk. sukker
  • 2 tsk. kanel

Til pensling:

  • Æg

Til pynt:

  • Sukker


Tilberedning:

  1. Sigt bagepulver i hvedemelet og ælt det sammen med de øvrige ingredienser til en ensartet dej.

  2. Fedtstoffet skal have sin normale konsistens.

  3. Del dejen i 2 lige store dele, der rulles ud i ca. 20 cm’s bredde og 35 cm’s længde.

  4. Læg æblestykkerne i en stribe midt på dejen, og drys kanel og sukker over.

  5. Den ene side af dejen foldes ind mod midten over fyldet, dernæst den anden. Sørg for, at den sidste flig går lidt ind over den anden og tryk forsigtigt fligene ned.

  6. Pensl med sammenpisket æg, og drys med sukker.

Bagetid:

Ca. 15 min i en forvarmet ovn ved 220C (varmluft 200C) på ovnens midterste rille.

Print Friendly